Biskoppen, grønne oliven & mangojuice!

 Der er ingen tvivl om, at Biskoppen er en meget respekteret Herre her i Bo. Han er bestemt og ved præcis hvordan han vil have tingene. Meeen nedenstående historie vidner om, at han også er en rigtig kærlig mand.

Onsdag var vi på det store marked i Bo for at handle stort ind til vores kommende ophold i Kangahun. Det er hektisk, beskidt og stegende hedt på markedspladsen – men også fantastisk autentisk og her har man virkelig følelsen af at være i det virkelig Afrika! Vi snakker dunsten af halvfordærvede fisk og mavekatar fra uidentificerbare dyr blandet med lugten af armsved samt den lidt specielle sødlige aroma, som vi ikke rigtig har fundet ud af, hvor stammer fra.

Udmattede og på randen til at gå helt sukkerkolde forsøgte vi at balancere, på ægte afrikansk vis, med en kæmpe balje på hovedet gennem markedet– vi snakker indkøb til mindst to uger - imens afrikanerne med deres irriterende perfekte balance skraldgrinede og pegede fingre af os tossede pumuis (hvide).

Efter ca. 100 meter trængte vi til et velfortjent hvil. Vi fiskede gladelig mangojuicen og vores nyindkøbte bananer, som vi virkelig havde glædet os til, op af posen. Her, i dette øjeblik indser vi, at de små grønne bananer vi havde købt så billigt, slet ikke var modne endnu :(
Desperationen og frygten for ikke at få noget at spise lyser ud af øjnene på os…. Med et blodsukker på omkring 2 (meget lavt), roder Mai hurtigt poserne igennem for at finde noget andet spiseligt og wupti – der var de grønne oliven.       

Alt imens vi sidder der i rendestenen, og nyder vores mangojuice og grønne oliven triller biskoppen forbi i sin bil. Han udbryder ”I saw you from my car, turned around and said to my driver: This is my children – I have to bring them home”. Da vi jo har lært, at man ikke siger biskoppen imod sprang vi gladelig ind i bilen og nød at hans mænd insisterede på at bære vores ting.

Vi har det nu godt her i Bo :) Kram Stine og Mai

Biskoppen

Biskoppen og hans hustru