På en ellers stille og rolig
eftermiddag står Kangahuns høvding pludselig uden for vores dør. Han ser en
anelse oprevet ud, hvilket giver god mening, da han fortæller om formålet ved
besøget. En mand er tilsyneladende blevet stukket ned i ”bushen”! Et eller
anden form for jalousi opgør, i bedste soap opera stil!
Vi møder manden liggende på
jorden med et beskidt og blodigt stykke stof henover ryggen. Tydeligvis i
smerte! Da vi fjerner stoffet, ser vi et 10 cm langt snitsår og noget der
ligner, en muskel der er blevet skåret over. Omkring 20 personer kigger forventningsfulgt
på os, da det pludselig går op for os, at ”lederen” på Health Centeret jo er
udenbys hele ugen – Argh! Vi beslutter os for, at rense såret og dække det med
en god forbinding (Det ville jo være pænt træls, hvis fluerne omkring såret
også begyndte at ligge æg i det).
Grundet sårets dybde og den
overrevne muskel henviser vi til, at manden bliver sendt til det nærmeste
hospital men henblik på en vurdering og behandling af dette.
På vej tilbage til vores hus,
går vi lige et smut forbi Kangahun ”politistation” – en lille lerhytte med
træstammer som gitter. Her sidder de to voldsmænd - et ægtepar! Der var
tilsyneladende tale om et trekantsdrama! Ægtemanden havde angiveligt forladt
hustruen i 2 år, i mellemtiden havde hun så fundet sig en ”boyfriend” hvilket
gav problemer, da ægtemanden besluttede sig for at vende tilbage.
Om aftenen, ca. 6 timer
senere, ser vi at der er lys ovre på Health Centeret. Til vores forfærdelse
finder vi ud af, at ”boyfrienden” aldrig kom til Moyamba hospital. Vi tilså forbindingen
som var godt gennemblødt. Herefter brugte vi et pænt stykke tid sammen med
”bibelen” (bogen - Where there is no doctor) og grublede lidt over fordele og
ulemper. Konklusionen blev, at vi nok hellere måtte lappe manden og derved tage
vores ”jomfrusting”! I ”Bibelen” stod der nemlig skrevet, at hvis såret skulle
syes, så skulle det gøres inden 12 timer.
Udstyret med pandelampe og
vores egen lille hjemmebragte sygeplejepose begav vi os på vej til Health
Centeret.
Vi endte med at give ham
lokalbedøvelse hvorefter vi syede snitsåret med seks sting – tre sting hver, vi
skulle jo begge prøve :)
Efter at sygeplejerskerne og
præsten var gået og patienten var faldet i søvn, kiggede vi tilfredse på
hinanden og afsluttede med en highfive – Det så faktisk temmelig flot ud, hvis
vi selv skulle sige det.
Den efterfølgende dag fik vi
os endnu en udfordring! En 11-årig dreng kom op på vores veranda sammen med
halvdelen af landsbyens kvinder! Ved et uheld, var hans hånd var blevet flænset
op på midten, da han skulle fælde et træ. Endnu en mission for sygeplejerskerne
Stine og Mai!
For at stoppe den voldsomme
blødning havde drengen, på bedste heksedoktor manér proppet såret med blade,
mudder og andet godt fra gaden. Dette krævede naturligvis en omhyggelig
rensning af såret inden Stine gav lokalbedøvelse og Mai gik i gang med at sy 7
sting. Vi fik dog også, op til flere gange, fortalt både drengen og gruppen af
pårørende, at det der heksemedicin ikke ligefrem er den mest hensigtsmæssige
måde, at stoppe en blødning på.
Da man tilsyneladende ikke
behøver at være læge for at ordinere medicin her i Kangahun, tog vi teten og
ordinerede en stivkrampe injektion samt en omgang antibiotika. Vi afsluttede
naturligvis med endnu en highfive.
Bedst som vi troede, at vi
havde oplevet nok for denne uge og endda joket med hvad dagens case måtte
blive, dukker der en ny patient op på vores veranda.
Med vores dagvagt, Laggah,
som talerør/oversætter forklarer den mandlige patient Mai, at han har smerter
når han ”takes care of himself!”.
Mai skynder sig ind til Stine
i køkkenet og udbryder skraldgrinende ”Vi har en ny patient på verandaen– han
har ondt i sin penis når han masturberer”. Stine knækker sammen af grin og
siger ”Du er fuld af løgn Mai, du tager gas på mig!”. Efter at have overbevist
Stine, tager vi os en dyb indånding og ser på hinanden med
”vi-er-ansvarsfulde-og-seriøse-sygeplejersker-der-kan-klare-enhver-situation”
blikket.
Med ”bibelen” under armen
begynder vi at spørge ind til diverse symptomer. Stine spørger meget relevant
”Is it swollen?”. Da det tilsyneladende ikke lader til, at han forstår
spørgsmålet uddyber hun ”Is it BIG?”. Mai sidder lettere anspændt i stolen, i
et forsøg på ikke at grine, og lytter til patientens lidt fjantende svar.
Efter at have sammenstillet
de relevante symptomer, når vi frem til, at manden højst sandsynlig har gonoré
og opfordrer ham til at kigge forbi Health Centeret den efterfølgende dag.
Så vidt vi er orienteret er
alle patienterne i god behold. ”Boyfrienden” havde det endda så godt, at han i
morgentimerne stak af fra Health Centeret og dermed også regningen.
Efter sådan en uge blev vi
enige med os selv om, at en ferie var velfortjent :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar